Cordua & Steno
24Syv
Time 2: Spanien skal til parlamentsvalg og Karsten Lauritzen vil have dansk politik ned i tempo
Cordua & Steno • 01 Jun • 55 min.
Spanien skal til parlamentsvalg den 23. juli - fem måneder før tid. Den socialistiske regering under ledelse af Pedro Sanchez står ifølge meningsmålingerne til at tabe magten til den konservative opposition. Vi får en analyse af Spanien-kender Morten Heiberg, professor ved Institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet
Regeringen har i denne uge lanceret et forsvarsudspil på 143 mia. kr., fjernet partistøtte til de helt små partier og lavet en stor aftale om havvindmøller. K har smidt Pernille Weiss på porten som EP-spidskandidat, og spekulationerne om Mette Frederiksens fremtid som statsminister tager til. Vi taler om det hele og prøver at finde en modtager af Ugens Fidusbamse.
Det går alt for hurtigt i dansk politik. Politikerne bliver stressede og lovgivningens kvalitet lider under det. Det er bare nogle af flere pointer, som Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister (V) og nuværende branchedirektør i DI i en ny bog med titlen ”Lad det gå langsomt”, som udkom i denne uge. Lauritzen er gæst i studiet, og han foreslår også, at man smider pressen ud af Christiansborg og hæver spærregrænsen til fire procent.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 1: SF ønsker opgør med EU-landes salg af gyldne pas, debat om afklaring af Danmarks forhold til Grønland, Ulrik Bie om bugnende statsfinanser
Cordua & Steno • 01 Jun • 55 min.
Skal man have lov at købe sig til et statsborgerskab i EU? Igennem de sidste ti år har EU-lande udstedt 6.000 ”gyldne pas” og 100.000 opholdstilladelser mod betaling. Det vil Kira Marie Peter-Hansen MEP (SF) have et opgør med, men flere EU-lande er imod. Spanien udsteder stadig ”gyldne pas” til russere. Vi taler med SF-politikeren.
Behovet for en afklaring af rigsfællesskabets fremtid er stigende. Hvad skal det fremtidige indbyrdes forhold være mellem Danmark og Grønland? Vi spørger Grønlandsordførerne Karsten Hønge, SF og Michael Aastrup Jensen, Venstre.
Aldrig har den offentlige økonomi været bedre. Statskassen bugner, og råderummet for politikerne er pludselig blevet endnu større end forventet. Alligevel er der en slange i paradiset. Vi får en analyse af Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 2: Krisen blev væk, tyske Grønne i knæ og debat om ændring af abortgrænser
Cordua & Steno • 25 May • 56 min.
For et halvt år siden var Danmark på vej i krise. Vi måtte af med Store Bededag. Nu bruger man fem milliarder kr. på sundhedsvæsnet, samtidig med at statskassen fortsat bugner af penge. Og det er jo et problem for SVM, der blev dannet som en kriseregering. Det og meget andet i ugen, der gik i dansk politik, taler vi om, mens vi forsøger at uddele Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.
De Grønnes dansk-talende leder Robert Habeck, ser ud til at være i krise. Analyse af seneste udvikling i tysk politik af Siegfried Matlok, tidligere chefredaktør for Der Nordschleswiger.
Abortspørgsmålet rører på sig igen her 50 år efter, at den frie abort blev indført i Danmark. Denne gang går diskussionen ud på, om man, som Enhedslisten og organisationen Sex og Samfund foreslår, bør hæve grænsen fra at kunne få abort fra 12. uge som i dag til i fremtiden fra 22. uge. Debat mellem Rosa Eriksen, Socialordfører for Moderaterne, der vil hæve grænsen til 18. uge og Mette Abildgaard familieordfører for Konservative, der ønsker at bevare abortgrænsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 1: S om udenrigspolitisk strategi, alliancen i EU mellem Polen og Ungarn er brudt sammen, debat om regulering af børns skærmtid og brug af mobiltelefoni
Cordua & Steno • 25 May • 56 min.
SVM-regeringen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen har netop barslet med en ny udenrigspolitisk strategi, der beskrives som ”pragmatisk idealisme”. Det var ikke længe, at den gamle strategi, formuleret af den socialdemokratiske forgænger, fik lov at leve. Hvordan stiller S sig til den nye strategi? Vi spørger Jesper Petersen, Socialdemokratiets udenrigsordfører.
For ikke længe siden hang Polen og Ungarn sammen som ærtehalm i europæisk politik. Sammen med de øvrige lande i Visegrad-gruppen var de blevet en ny magtfaktor i EU, mens gamle EU-lande så med skepsis på regeringernes stadigt mere autoritære politik i de to lande. Men siden Ukraine-krigen har landene indtaget forskellige holdninger i forhold til Rusland, og det er gået ud over forholdet, som bliver stadigt værre. Analyse af Journalist og forfatter Vibe Termansen.
Er tiden kommet til, at politikerne bør regulere børns mobiltelefoni og brug af skærmtid? Erhvervsorganisationen DIs topchef forudså for nyligt, at vi er på vej mod en fremtid med mennesker uden harmoni og selvtillid i en aggressiv verden. Debat mellem Andreas Holbak Espersen, Digitaliseringspolitisk chef i DI og Frederik Vad, trivselsordfører, Socialdemokraterne.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 2: Kaarsbo om krigen i Ukraine, Syriens vej ud af isolation og københavnsk boykot af danske virksomheder i Rusland
Cordua & Steno • 11 May • 53 min.
Den årlige parade 9. maj på Den Røde Plads i Moskva blev en tam omgang. Russerne skændes indbyrdes, og der er sprækker i fronten ved Bakhmut. Er det russiske militær ved at krakelere? Hvor langt er vi fra en ukrainsk sommeroffensiv? Vi spørger senioranalytiker Jakob Kaarsbo fra Tænketanken Europa.
Syrien er på vej tilbage til Den Arabiske Liga. Lykkes det nu diktatoren Bashar Al-Assad at bryde landets diplomatiske isolation siden borgerkrigen begyndte? Hvad er den politiske status i landet? Analyse af seniorforsker og Mellemøst-kender Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Et flertal i Københavns borgerrepræsentation vedtog i sidste uge et forslag, som udelukker Rockwool, ECCO samt andre virksomheder, der fortsat driver forretning i Rusland fra at deltage i kommunale udbud, men er det praktisk muligt? Debat i studiet mellem Jens-Kristian Lütken, beskæftigelsesborgmester i København (V), der stillede forslaget og Helle Bonnesen, MF og Medlem af Borgerrepræsentationen for de konservative som stemte imod.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 1: Grønland som republik & DF foreslår et vestligt opgør med Kina
Cordua & Steno • 11 May • 55 min.
Grønlandske politikere har i en kommission over længere tid arbejdet med et udkast til en forfatning for et uafhængigt Grønland, hvor den danske kongefamilie fremover ingen rolle får, så landet i stedet bliver en republik. Hvad er tankerne bag? Hvor lang tid er man fra at realisere planerne? Og kan udkastet allerede nu lægge skinner ud, der påvirker nutidens politik? Vi spørger journalist Martin Breum, der har fulgt arbejdet med den ny forfatning.
Vi drøfter ugen i dansk politik og skal forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.
Dansk Folkeparti mener, at Danmark og Vesten bør indlede et opgør med Kina for brud på internationale regler og for ansvaret for tidens globale krise. Idéen får bred støtte i folketinget. Vi taler med Anders Vistisen medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 2: Per Stig om konservatisme i international sammenhæng, Reformkommission vil have flere unge skal på erhvervsskole og Martin Lidegaard om KLAR-alliancen
Cordua & Steno • 04 May • 55 min.
For nylig gav tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) i en kronik sit bud på, hvordan konservatismen, som politisk ideologi giver mening i en dansk udenrigspolitik. For eksempel at små nationer må fremme det internationale retssamfund. Hvor der er lov og orden, beskytter loven den svage. Den stærke klarer sig fint uden. Vi taler med Per Stig Møller.
Reformkommissionen er barslet med endnu et par forslag, der kan effektivisere uddannelsessystemet, sådan at flere unge får en ungdomsuddannelse og at der sker et skifte fra at mange unge går i gymnasiet til at flere prøver kræfter med erhvervsuddannelserne. Medlem af kommissionen professor i økonomi og prorektor ved Københavns Universitet, David Dreyer Lassen er i studiet for at fortælle, hvad der ligger bag forslagene.
KLAR er en ny reformalliance i dansk politik bestående af Konservative, Liberal Alliance og de radikale. Man har allerede fået bremset regeringens tanker om at fjerne Seniorpensionsordningen, og senest foreslår man øget indvandring af arbejdskraft fra lande udenfor EU. Hvorfor er Martin Lidegaard gået med i denne alliance og hvad er det strategiske sigte med alliancen? Vi spørger Lidegaard, der kommer i studiet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 1: Engang troede vi på fremtiden & Hvad er politikernes svar på en uddannelsesreform
Cordua & Steno • 04 May • 54 min.
”Engang troede vi på fremtiden – Hvordan vi gik fra optimisme til sortsyn. Og hvorfor det kan redde os”, er en ny bog af skribent på Weekendavisen Christian Bennike, der er udkommet i denne uge. Han mener, at optimismens tidsalder varede fra 1994 til 2016 eller fra tidsalderen med TV-serien ”Friends” til Brexit. Nu er vi i pessimismens tidsalder, men er der en vej ud? Bennike er gæst.
Langt de fleste politikere vil ikke afskaffe 10. klasse. Men hvilke idéer har de så til at reformere ungdomsuddannelserne? Vi spørger Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører Thomas Skriver Jensen og Liberal Alliances undervisningsordfører Helena Artmann.
Så skal vi vende ugen, der gik i dansk politik og finde en værdig modtager af Ugens Fidsubamse.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 2: Nye politiske idéer søges for bedre psykiatri, Velfærdsråd vil skaffe mere arbejdskraft til velfærdssektoren og valg i Grækenland
Cordua & Steno • 27 Apr • 55 min.
Ugentligt hører vi om kriser i psykiatrien. Der mangler simpelthen beredskab til at kunne tage imod mennesker med akutte angstanfald. Hvad vil politikerne gøre ved det? Har de mon ideer til forbedringer af den psykiatriske behandling eller er det kun et spørgsmål om at tilføre flere penge? Findes der nye metoder til forbedring af dette nedprioriterede område. Vi tager debatten med psykiatriordfører for Socialdemokraterne, Rasmus Horn Langhoff og sundhedsordfører for Liberal Alliance, Louise Brown.
Hvordan får man flere hænder til velfærdssektoren, der i disse år akut mangler arbejdskraft? Det er et af de problemer, som Velfærdsrådet under Dansk Erhverv, forsøger at komme med løsninger på med 12 anbefalinger til politikerne. Velfærdsrådet består af folk fra mange forskellige organisationer og en af dem er Christina Grøntved, der er adm. direktør for Center for Autisme.
Grækenland går til valg 21. maj, hvor den konservative premierminister Kyriakos Mitsotakis søger genvalg. Det sker på baggrund af en national togkatastrofe og skandale, hvor 57 studerende omkom. Men hvordan går det med økonomien i det gældsplagede land? Og hvordan ser det ud med flygtningetilstrømningen fra Tyrkiet? Vi spørger leder af Det danske kulturinstitut Mogens Pelt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 1: Brug for ny aftale om dansk Europa-politik & svære forhandlinger venter før Ukraines EU-optagelse
Cordua & Steno • 27 Apr • 54 min.
Venstres formodede spidskandidat Morten Løkkegaard kræver nu, at regeringen kommer med en ny Europa-politik. Der er der ”akut behov” for, mener han og peger på, at der kun er et år til næste Europa-Parlamentsvalg. Men har han selv et bud på en ny dansk Europa-politik? Vi spørger Løkkegaard.
Intet tyder på en snarlig afslutning af krigen i Ukraine, alligevel forbereder EU sig allerede nu på at optage landet i unionen. Det er dog en meget vanskelig proces, vurderer chefanalytiker i Tænketanken Europa, Ditte Maria Brasso Sørensen. For hvilke krav skal EU stille for, at det eksistenstruede land, kan optages? Kan Ukrainere lukkes ind på lempeligere betingelser, end andre ansøgerlande? Medlemslandene er ikke enige om kursen. Brasso Sørensen er gæst i programmet.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 2: Henrik Dahl vil i Europa-Parlamentet, debat om mindre grænsekontrol og Erdogan på valg i Tyrkiet
Cordua & Steno • 20 Apr • 54 min.
Folketingsmedlem Henrik Dahl bliver Liberal Alliances spidskandidat ved Europa-parlamentsvalget næste år. Hvorfor vil han nu lægge sine kræfter i Bruxelles og Strassbourg, og hvor står han selv i forhold til EU-samarbejdet?
Grænsekontrollen af trafik fra Sverige bliver afviklet fra den 16. maj, mens kontrollen bliver omlagt, så pendlere får nemmere ved at krydse grænsen fra Tyskland. Det har regeringen for nyligt besluttet, men ikke alle synes, at er enige i beslutningen. Debat mellem Venstres politiske ordfører Morten Dahlin og Danmarksdemokraternes politiske ordfører Susie Jensen.
14. maj går Tyrkiet til valg for at afgøre om den mangeårige regeringsleder og præsident Erdogan skal fortsætte ved magten, men har oppositionen denne gang en reel chance for at vinde valget? Vi får senioranalytiker Jakob Lindgaard fra DIIS i studiet til en analyse af valgkampen og af oppositionens muligheder.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 1: Rekord i offentligt ansatte, DF foreslår fradrag for folkekirkemedlemsskab
Cordua & Steno • 20 Apr • 55 min.
Der siver fortsat medlemmer fra Folkekirken, viser nye tal. Måske har nogle danskere meldt sig ud, fordi pengene man betaler i kirkeskat, faldet tørt i ens inflationsramte privatøkonomi? Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti foreslår et fradrag for medlemskab af Folkekirken. Det skal øge folks økonomiske incitament til at forblive medlem.
Vi skal også omkring ugen i dansk politik og finde en modtager af Ugens Fidusbamse. Hvis I lyttere har et godt bud, så skriv ind til os via vores facebookside.
Sidste år oplevede Danmark rekorder både i antal offentligt ansatte og i antal offentligt ansatte, der beskæftiger sig med administration. Det er derfor mere end på høje tid at se på området, mener Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv. Hvorfor er de flere offentlige ansatte et problem, og hvad mener han, der bør gøres?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 2: Verdensborgeren hører hjemme på museum, ventelister skyldes manglende effektivitet i sundhedsvæsenet og Macron får hård kritik både hjemme og ude
Cordua & Steno • 13 Apr • 54 min.
Globaliseringen har for længst toppet. Det vidner blandt andet krigen i Ukraine og klimakrisen om. Tiden er derfor kommet til at sende ”verdensborgeren ” på museum. Måske betyder det en genopdagelse af museernes klassiske formål om dannelse? Museumsleder David Holt Olsen mener, at udviklingen bør få betydning for den reform af museumsloven, der er på vej, hvor politikerne ser museer som steder, der skal medvirke til at løse nutidsaktuelle kriser.
Flere hænder skal redde krisen med tilstrækkelig kapacitet i sundhedsvæsnet, mener regeringen. Men ifølge økonom Karsten Bo Nielsen, der er forskningschef i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, så er årsagen til de akutte problemer med ventelister faktisk ikke mangel på hænder, men den faldende effektivitet i sundhedsvæsnet.
Strejker i protest mod Macrons seneste pensionsreform har været i gang i Frankrig siden januar. Hvor længe bliver det ved? Imens høster den franske præsident ikke ros i Vesten for sit besøg i Kina, hvor hans udtalelser ses som et bevidst forsøg på at stikke en kile ind mellem Europa og USA. Vi får en analyse fra Paris af Aske Munck, Weekendavisens korrespondent.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 1: Politisk udspil fra DanmarksDemokraterne & uddannelseskritiker imod beskæring af kandidatuddannelser
Cordua & Steno • 13 Apr • 55 min.
DanmarksDemokraterne er længe blevet beskyldt for ikke at have megen politik på hylderne, men lige før påske kom partiet så med sit første finanslovsforslag. Vi har inviteret partiets mandlige (!) finansordfører Dennis Flydtkjær i studiet til en snak om forslaget og især, hvorfor partiet foreslår at udflytte endnu flere statslige arbejspladser væk fra hovedstaden.
Lektor i biofysik og mangeårig gymnasielærer Steen Laugesen Hansen har i nogle år været en stor kritiker af det danske uddannelsessystem, hvis faglighed ifølge ham er faldet alt for meget, blandt andet fordi man lader for mange gå i gymnasiet og på universitet. Nu kritiserer han regeringens planer om at skære i kandidatuddannelserne. Debat mellem Laugesen Hansen og Moderatenes undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 2: Kapitalismen gjorde Danmark rigt, debat om inklusionen i Folkeskolen skal afskaffes og Kaare Dybvad om udlændingeloven fortsat er stram
Cordua & Steno • 30 Mar • 55 min.
Økonom og virksomhedshistoriker Stefan Kirkegaard Sløk Madsen har skrevet en bog om den danske kapitalismes historie. Og på engelsk! Hvad er kapitalisme egentlig? Hvordan kom den til Danmark? Og hvordan blev Danmark i øvrigt rigt?
Inklusionen af børn med særlige behov i den almindelige folkeskole har ikke været nogen succes, mener kritikere. Inklusionen har tværtimod gjort skade både på de almindelige børn og børn med særlige behov. Konsekvensen er blevet et endnu større fravalg af folkeskolen. Debat mellem Anni Matthiesen undervisningsordfører for Venstre og Helena Artmann Andresen, undervisningsordfører for Liberal Alliance.
Fører SVM-regeringen stadigvæk en stram udlændingepolitik? Og hvordan går det med at rydde op i de ”skøre” regler i udlændingelovgivningen? VI spørger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S).
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 1: Retsvæsnet skal genoprettes & Danmark er kun i en fase af kold cyberkrig
Cordua & Steno • 30 Mar • 55 min.
Nu skal retsvæsnet genoprettes. Det vil regeringen sikre med 23 nye forslag. Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen er gæst.
Vi skal også have uddelt en fidusbamse til en værdig modtager og kommentere ugen i dansk politik.
Cybertruslen mod Danmark er voksende, men selv om de nuværende angreb på virksomheder og institutioner kan virke voldsomme, så er vi faktisk kun i en fase af ”kold” cyberkrig, hvor angriberne bevidst holder sig tilbage. Kommer det en dag til en ”varm” cyberkrig vil angrebene blive meget voldsommere og gå ud over vores kritiske infrastruktur fx vores sundhedsvæsen. Det siger Martin Nexø, der har arbejdet professionelt med cybertruslen i mange år.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 2: Gensyn med betalingsringen, Moderat politiker bekymret for uddannelsers niveau, tid til klima-topmøde i Emiraterne
Cordua & Steno • 23 Mar • 53 min.
Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen er undervisningsordfører, medlem af Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, og gennem adskillige år underviser på Københavns Universitet og CBS. Og mandag udtrykte han en bekymring over den del af regeringens universitetsreform-forslag, der fjerner et år af universitetsuddannelserne for til gengæld at give de studerende mulighed for senere at tage efteruddannelse. For hvis kun 10 pct. gør det, som beregninger viser, så kræver det et gevaldigt løft i den første del af uddannelsen, for at den ikke bliver dårligere.
Engang var Venstre kraftigt imod Betalingsringen, som en ny rød regering tilbage i 2011 overvejede at indføre med en afgift på biltransport ind i København, men nu lyder der helt anderledes toner fra Transportminister Thomas Danielsen (V). For regeringen agter at indføre såkaldt roadpricing, der lægger afgift på biltransport efter, hvor bilerne kører og hvor længe. Vi har en telefon igennem til transportministeren for en uddybning af forslaget.
Det er ved at være tid til endnu et nyt klimatopmøde, COP28, som holdes i oliestaten De Forenede Arabiske Emiraters hovedstad Dubai. Men inden da har landene i denne uge holdt møde i København for at drøfte hinandens standpunkter og måske file nogle kanter af. Hvad håber man på, at COP28-landene kan blive enige om? Vi får en analyse af programchef Jens Mattias Clausen fra den grønne tænketank Concito, der følger COP-forhandlingerne tæt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 1: Bankkollaps sender rystelser gennem verdensøkonomien, finanslovsforslag på vej, Kinas Xi lignede en kejser på besøg hos sin undersåt i Moskva
Cordua & Steno • 23 Mar • 56 min.
Har to uger med finansiel uro, efter et par store bankkollaps, egentlig ændret udsigterne for den globale økonomi? Og hvad med dansk økonomi, som lige nu slår rekord i beskæftigelse? Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie tager temperaturen på og vurderer verdensøkonomien. Kan der stilles en alvorlig diagnose?
På dagen, hvor regeringen formentlig præsenterer et finanslovsforslag, skal vi også tale om, hvad der er foregået i dansk i ugens løb og forsøge at finde en værdig modtager af Ugens Fidusbamse.
Kinas præsident Xi tog til Moskva for at møde Vladimir Putin. Nu skulle en stærk alliance smedes. Sådan kom det ikke helt til at gå, selvom man gør alt for at fremstå som bedste venner. I Beijing er man egentlige rystede over putinismen og Moskvas forfald. Xi lignede en kejser på besøg hos en undersåt. Vi får en analyse af Berlingskes Asien-korrespondent Alexander Sjöberg.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 2: Rusland mister indflydelse i tidligere Sovjetrepublikker, ansvaret for de konservatives valgfadæse bør placeres og farvel til Lars Boje
Cordua & Steno • 16 Mar • 54 min.
Ruslands krig mod Ukraine har ødelagt forholdet til Vesten, men det har også fået konsekvenser for landets forhold til hele rækken af tidligere sovjetrepublikker, der vender Kreml ryggen. Det er en dramatisk udvikling. Vi får en analyse af Charlotte Flindt Petersen, direktør i Udenrigspolitisk Selskab.
Hvorfor gik folketingsvalget galt for de Konservative? Det var ikke på grund af Ekstra Bladet, mener Tomas Dyrbye, konservativ vælgerforeningsformand i Hørshold, der er et partiets højborge. Hvem tager ansvaret for fadæsen, og hvor er partiet på vej hen? Det spørger han om i en kronik.
Der sker ting og sager i dansk politik. Lars Boje Mathiesen er fortid i Nye Borgerlige og Pernille Vermund gør comeback som partiformand, men burde de ikke lukke og slukke ovenpå den lange farce siden valget? Og nu er udenrigsministerens søn pludselig sprunget ud som Moderaternes EU-parlamentsmedlem. Vi analyserer det og andet fra ugen i dansk politik i programmet, hvor vi også skal uddele Ugens Fidusbamse.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 1: Liberalisme fører til mistrivsel, forsvars- og udenrigspolitik er andet end spild af penge, regeringen hykler om administrativt overforbrug i kommunerne
Cordua & Steno • 16 Mar • 55 min.
Liberalismen legitimerer tidens destruktive individualisme og nydelsessyge. Den fører til mistrivsel, mener kronikørerne i Weekendavisen DFs formand Morten Messerschmidt og Mitchel Oliver Vestergaard, der er en af partiets yngre ideologer. Begge savner flere fællesskaber. Vestergaard uddyber kronikkens budskab.
Vi bliver nødt til at tale anderledes om dansk forsvars- og udenrigspolitik. Det mener Mikkel Vedby Rasmussen, professor i Statskundskab & Dekan ved Københavns Universitet. Han mener, at vi ikke kan blive ved med at sladre om forsvars- og udenrigspolitik på den måde, hvor det enten handler om, at Forsvaret har rod i økonomien eller historier om Udenrigstjenesten, hvor ambassader har brugt penge eller ansat personale forkert og ofte bunder i en implicit kritik af overklassen. Mikkel Vedby er gæst.
I den kommunale top, hos Kommunernes Landsforening, er man ved at være træt af regeringen, der beder kommunerne om at slanke bureaukratiet og beder dem holde igen med at ansætte medarbejdere til administration, så der kan spares tre milliarder kr. For imens kan KL konstatere, at ministerierne og de statslige styrelser hyrer løs af medarbejdere. Debat mellem Jakob Bundsgaard, næstformand KL og borgmester i Aarhus (S) og tidligere minister og finansordfører for S, Benny Engelbrecht.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 2: Truslen fra islamisk terrorisme, Borgerlig sommerhøjskole & og Belarus rykker tættere på Rusland
Cordua & Steno • 09 Mar • 55 min.
Borgerligheden har brug for en åndelig genrejsning. Derfor vil en række borgerlige stemmer til sommer invitere kursister på en nydannet borgerlig højskole under navnet ”Rahbeks Højskole”, hvor man bliver introduceret til ”alt det smukke i borgerligheden”. Om borgerbegrebet, fællesskabet, dannelsen, oplysningstiden, retfærdigheden, frihedsbegrebet, etikken og sågar kærligheden. Den liberale debattør Mia Amalie Holstein er blandt højskolens stiftere og hun vil uddybe dens baggrund og koncept.
Al opmærksomhed kredser om Ukraine-krigen og måske Kina. Så hvad blev der egentlig af truslen fra islamistisk terror fra Mellemøsten? Den er forsvundet fra mediernes dagsorden. Vi spørger senioranalytiker Jacob Kaarsbo fra Tænketanken Europa, der selv har baggrund som tidligere analytiker i FE, om det er lykkedes for Vesten at inddæmme problemet?
Belarus' diktator Aleksandr Lukashenko støtter Ruslands krig i Ukraine, men dog uden at landets soldater er direkte involveret. Ellers går tiden med at undertrykke oppositionen og en rejse til Beijing for at udbygge alliancen med Kina. Analyse fra Belarus-kenderen Jonathan Schacht Halling Nielsen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Time 1: EU's migrantpolitik under forandring & borgerlig sommerhøjskole
Cordua & Steno • 09 Mar • 55 min.
Det er Folketingets store rejseuge, men alligevel skal vi vende sagerne i dansk politik, hvor især Jon Stephensen udsættes for stadig højere kritik, men uden at Moderaterens partiledelse reagerer. Hvor længe kan det fortsætte?
Der kommer stadig flygtninge til Europa. Faktisk modtager nogle EU-lande flere flygtninge i dag end i 2015-16. Flere lande taler om at bryde europæiske tabuer og vil nu indføre asyl i tredjelande ligesom Rwanda-modellen, fysisk grænsestruktur med hegn samt udføre operationer, hvor man migranter skubbes tilbage over EU's grænse. Vi taler med chefkonsulent Ditte Maria Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa, der følger udviklingen i EU's migrantpolitik.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Følg Cordua & Steno
Hent 24syv-appen, så kan du blive opdateret, når der er nyt fra Cordua & Steno.